Gennem de sidste 30 år har jeg udgivet flere bøger, bidrag til bøger og artikler.
De seneste udgivelser har været centreret om psykoterapi, personlig udvikling og selvhjælp.
Tidligere udgivelser har været om gruppetræning (personlig udvikling, gruppedynamik og gruppeterapi), anvendt socialpsykologi, samtaleteknik og ledelse.
En bog af Jørgen Filtenborg.
2020 fra Forlaget Klim.
Bogen er på 292 sider og koster 299,95 kr.
Bogen er en håndbog og en personlig støtte til den person, der ønsker indsigt i hverdagens psykologiske problemstillinger og ønske om selv at arbejde hermed. Den gennemgår vores personlige udvikling i de forskellige faser igennem livet.
Bogen er primært baseret på principper fra kognitiv terapi og coaching. Der gives en grundig indføring i psykologiske teorier, formidlet i ”du ”-form og i almindeligt sprog. Desuden indeholder bogen en række konkrete eksempler og forslag til opgaver, du selv kan arbejde med.
Temaer:
Slip de negative tanker og kom videre.
Undgå tankefælder.
Din livsdrejebog.
Opbygning af selvværd og robusthed.
Slip for stress, angst og depression.
Perspektiver på personlig udvikling.
En bog af Anne Latour & Jørgen Filtenborg.
2012 fra forlaget Klim.
Bogen er på 216 sider og koster 249,95 kr.
Bogen er solgt i over 20.000 eksemplarer.
Det er en bred grundbog om kommunikation og personlig udvikling. Alle større arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner har problemer af den type, som bogen behandler. De fleste af os gør også problemerne til genstand for personlig overvejelse.
Bogen gennemgår de mest gængse teorier på området:
Kommunikationsteori (kropssproget, stemmen, øjnene, påklædningen osv.)
Teorien om ubevidst kommunikation
Transaktionsanalyse
Assertionstræning
NLP (neuro-lingvistisk programmering)
Aktiv lytning
Teorien om NUZO (den nærmeste udviklingszone).
Grundsynet er, at man kan styrke sin selvtillid og gennemslagskraft, og man kan ændre uhensigtsmæssige vaner og unoder i kommunikationen med andre. Bogen er illustreret og med mange konkrete eksempler.