<

Din livsdrejebog – bestemmer din skæbne

Vi medbringer alle fra vores opvækst en række indlærte tænkemåder og livsmønstre. Samlet udgør disse vores psykologiske drejebog, der følger os gennem livet. Gennem indsigt og terapi er det imidlertid muligt at ændre de livsmønstre, der giver os psykiske problemer. 

Du kan få et indtryk af aspekter ved din livsdrejebog ved at besvare og bearbejde spørgsmål som:

  • Er du opkaldt efter nogen?
  • Hvad blev du kaldt som barn, hjemme og i skolen? Kælenavn? Øgenavn?
  • Hvordan var det at være dig i skolen? Din rolle blandt klassekammeraterne?
  • Hvad siger din mor, når hun i dag sidder med en baby på skødet? –Og din far?
  • Hvordan opfattede du verden, da du var lille?
  • Besluttede du som barn, at der var ting, du aldrig mere ville gøre, eller bestemte følelser, du ikke ville vise?
  • Hvordan bar du dig ad med at få din vilje som barn? Kan du genkende dette i dag?
  • Havde du et favoriteventyr eller favoriteventyrfigurer som lille?
  • Hvilke er de vigtigste meddelelser om, hvad der er vigtigt, som dine forældre har givet dig? Hører du stadig disse budskaber inde i hovedet?
Top