<

Angst, skyld og lavt selvværd – en ubehagelig sammensætning

Erik har problemer med angst i hverdagen og oplever det svært at slappe af. Han fokuserer meget på det, som kan gå galt, og på, at han kan komme til at gøre noget forkert. Han har ofte svært ved at sove.

Ved at arbejde med sin situation finder Erik frem til, at hans lave selvværd og angst kan føres tilbage til opvæksten. Han er vokset op med trusler om straf og fortabelse i helvede, hvis han ikke opførte sig rigtigt, det vil sige således, som især mor syntes. Han er vokset op med en hverdag indhyllet i skyldfølelser.

Hvis han senere som voksen føler sig glad og ubekymret, får han hurtigt en ubehagelig fornemmelse af, at han lever sløset og ikke gør sig umage nok. At han ikke er god nok. Dette giver bekymringer, ubehag og angst.

Ved at konfrontere de gamle overbevisninger lykkedes det gradvis Erik at frigøre sig fra dem, og han begynder lidt efter lidt at kunne føle glæde uden de irrationelle skyldfølelser

Top