<

Selvtillid og effektiv kommunikation

Psykologisk sunde leveregler betyder, at du kan handle i overensstemmelse med dine egne interesser og fastholde dine rettigheder samtidigt med, at du respekterer andres tilsvarende rettigheder og interesser. Det er ligeværd. (At gøre dette omtales sommetider som at være assertiv).

Hvis ikke du kan fastholde din egne rettigheder, bliver du selvudslettende og underkaster dig. En dørmåtte.

Hvis du ikke respekterer de andres rettigheder, optræder du aggressiv og dominerende. En damptromle.

Vi taler om rettigheder som:

  • Retten til at have og udtrykke egne meninger og følelser.
  • Retten til at der bliver lyttet til én, og at man bliver taget alvorligt.
  • Retten til at bede om det, man ønsker.
  • Retten til at lave sin egen prioritering.
  • Retten til at sige nej uden at få skyldfølelser.
  • Retten til at bede andre om hjælp.
  • Retten til at bede om information.
  • Retten til at begå fejltagelser.
  • Retten til at forholde sig til andre uden at være afhængig af deres anerkendelse.
  • Retten til selv at bestemme, om man i en situation vil handle ud fra rettighederne.

Tænk over i hvor høj grad disse rettigheder gælder i din hverdag – på arbejde og i familien.

I et forløb om personlig udvikling med fokus på robusthed, selvværd og selvtillid vil du komme dybere ind på sådanne spørgsmål.

Top