Ida er sekretær i en uddannelsesinstitution og har blandt andet til opgave at klargøre materialer til underviserne.
Jens kommer med nogle bilag, han har haft liggende i længere tid. Der skal lige tilføjes nogle ændringer og foretages nogle rettelse inden i morgen. Ida har nok at se til, har andre aftaler, og kan dårligt nå det uden at skulle arbejde over, hvad hun ikke er forpligtet til.
Jens fremlægger sit ønske med hævet stemmeføring og ignorer Idas forsigtige indvendinger og forvirring. Ida føler sig ignoreret, dårlig behandlet og ked af det. Men affinder sig med situationen og siger ja, selvom hun indeni skriger det modsatte.
I et terapiforløb arbejder Ida med, hvordan hun på en ordentlig måde kan sige fra og samtidigt have det godt hermed. Så efter nogen tid er Jens´ manglende planlægning ikke nødvendigvis et problem for Ida.
Hun har lært at sige ”nej” uden af få skyldfølelse.
