Den moderne psykologi indeholder en masse viden, som kan bidrage til at styrke trivsel og livskvalitet. F.eks. om du er en opmuntrer eller en bremser. Dette skal kort uddybes. Det er samtidigt eksempel på et tema, der kan uddybes i et foredrag/undervisningsforløb:
Psykologisk forskning viser, at behov for anerkendelse og opmærksomhed ligger dybt i os, det er en del af vores biologiske natur. Vores psykologiske sult efter anerkendelse og opmærksomhed tilfredsstilles i hverdagen med strokes (klap), dvs. handlinger, der indebærer, at man anerkender et andet menneskes tilstedeværelse, at jeg ved, at du er der. Der udveksles hele tiden klap, når mennesker er sammen. Vi uddeler både positive klap og negative klap. Positive klap er, når vi udtrykker accept og værdsættelse, negative klap indeholder derimod nedgøring og giver tab i situationen. Du opmuntrer andre, når du giver positive klap, f.eks. ved at anerkende, rose, lytte, vise interesse, et skulderklap, konstruktiv kritik eller et anerkendende nik. Du bremser andre, når du giver negative klap, f. eks. latterliggøre, ydmygende irettesættelse, negativ kritik, ignorere eller påfører skyld og skam.
Når du giver negative klap, dræner andres energi, du bremser. Når du giver positive klap giver du energi, du opmuntrer. Tænk over, hvad det er for klap, du typisk giver andre? På arbejde og derhjemme. Er du en opmuntrer eller en bremser? Tænk også på, hvilke klap du giver dig selv. Taler du sommetider dig selv ned?
Hvilke klap modtager du fra andre og af hvem? Er du sammen med mennesker, som opmuntrer eller bremser dig? Hvem opmuntrer dig og hvem bremser dig? Er det de rigtige, du bruger din tid sammen med?
Børn er meget sårbare overfor de klap, de modtager. Det kræver tilstrækkelig med positive klap at udvikle følelsesmæssigt sunde personer.
Du kan arbejde med disse ting ved bevidst fortælle dig selv, at du vil være en opmuntrer og ikke en bremser. Du vil hurtigt opleve, at betydningen heraf gør en forskel.
